Avlsregler Før Parring:
ALLE hunderacer skal opstille i avlskåringsklassen.
Se venligst udstillingsregler §2 for deltagelse i avlskåring!!
Lånte hanner, der ikke ejes af et DHL medlem, men ønskes anvendt til avl med en DHL tæve, kan indgå i avl, hvis hunden har erhvervet retten til avl på et DHL arrangement, eller et arrangement i en samarbejdende klub, efter DHL´s regler for godkendelse.
DHL'S bestyrelse har fra 2013 udarbejdet en del racespecifikke avlsstramninger, de gælder hunde født efter 01.01.2013
Det vil ligeledes IKKE længere være muligt at avle på tæver der er fyldt 8 år og bruge hanner der er fyldt 10 år.
Racerne samt avlskrav kan ses under avlsrestriktioner.
Husk! Inden I får taget røntgenbilleder hos dyrelægen, at hente eller bestille blanketten, der skal bruges, da dyrelægen skal udfylde denne med alle de påkrævede oplysninger. Blanketten kan hentes på DHL’s hjemmeside under ”Blanketter”.
HD & AD resultater fra DHL anerkendes til avl, dog anerkendes resultater også fra DKK, DDH, DRC & DRU, såfremt det er en "lånt" han.
REVIDEREDE AVLSREGLER: Indavlsprocenten må højst være 6,25 %
Hund som parres med sin mor / far | 25 % |
Hund som parres med sin søster / bror | 25 % |
Hund som parres med sin halvsøster / -bror | 12,5 % |
Hund som parres med sin bedsteforælder | 12,5 % |
Hund som parres med sin moster / morbror | 12,5 % |
Hund som parres med sin faster / farbror | 12,5 % |
Hund som parres med sin halvmoster / -morbror | 6,25 % |
Hund som parres med sin halvfaster / -farbror | 6,25 % |
Hund som parres med sin kusine / fætter | 6,25 % |