FCI Standard Nr. 166

SCHÆFERHUND

Anvendelse:

Alsidig brugs-, hyrde- og tjenestehund.

Klassifikation:

FCI-gruppe 1 Hyrde- og kvæghunde. Sektion 1- Hyrdehunde. Med brugsprøve.

Historie:

Schæferhunden, hvis planmæssige avl begyndte i 1899 ved grundlæggelsen af:

Verein für Deutsche Schäferhunde, er fremavlet af mellem- og sydtyske racer, der dengang var til rådighed, med det mål at skabe en højtydende brugshund. For at opnå dette mål, fastlagde  man Schæferhundens racestandard, der beskriver såvel dens legemlige beskaffenhed som dens væsens- og karakteregenskaber.

Helhedsindtryk:

Schæferhunden er middelstor, let langstrakt, kraftig og godt muskulatur.

Knoglebygningen er tør, og sener og bånd er faste.

Vigtige måleforhold:

Skulderhøjden er for hanner 60-65 cm, for tæver 55-60 cm. Kropslængden er fra 10 til 17%

større end skulderhøjden

Væsen:

Schæferhunden skal i sit væsen være harmonisk, nervefast, selvsikker, absolut frimodig og

(når den ikke er bragt i affekt) fuldstændig fredelig, og samtidig være opmærksom og let at føre. Den skal besidde mod, kampdrift og hårdhed for at være egnet som ledsagehund, vagt-, forsvars- og tjenestehund samt som hyrdehund/vogterhund.

Hoved:

Hovedet er kileformet og svarer i størrelse til kroppen {dets længde er ca. 40% af 

skulderhøjden), uden at være groft eller overdrevent langt. Hovedet som helhed virker tørt og er moderat bredt mellem ørerne. Set forfra og fra siden er panden kun let hvælvet, uden eller med kun svagt antydet midterfure. Forholdet mellem skalle og næseparti er som 50% til 50%.

Skallens bredde svarer omtrent til dens længde. Skallen bliver (set fra oven) gradvis smallere fra ørerne mod næsen og går med det skråt forløbende, ikke skarpt udformede stop over i næsepartiet. Over- og underkæbe er kraftigt udviklede. Næseryggen er lige og ønskes hverken sadelformet eller hvælvet. Læberne er stramme, godt sluttende og af mørk farve

Næse: Skal være sort.

Bid: Skal være kraftigt, sundt og fuldstændigt ( 42 trender svarende til tandformlen). Schæferhunden har saksebid, d.v,s. at fortænderne som klingerne på en saks griber over hinanden sådan, at overkæbens fortænder skærer ned foran under- tænderne. Tangbid, over- og underbid er fejl, ligeledes for store mellemrum mellem tænderne (spredt tandstilling). Det er også en fejl, hvis fortænderne er placeret i en ret linie. Kæbeknoglerne skal være kraftigt udviklede for at give trenderne dybt fæste i kæbebenet.

Øjne:

Middelstore, mandelformede, let skråtstillede og ikke fremtrædende. Øjenfarven skal være

så mørk som muligt. Lyse, stikkende øjne ønskes ikke, da de skæmmer hundens udtryk.

Ører:

Schæferhunden har middelstore Stå-ører, der bæres rejste og ensartede (ikke drejet ud mod

siderne). De løber ud i en spids og vender øreåbningen fremefter. Kipører og hængeører er en fejl. Det er ikke en fejl, når ørerne under bevægelse eller i hvilestilling bæres tilbagelagt.

Hals:

Halsen skal være kraftig, godt muskuløs og uden løs halshud. Vinklen mellem hals og

krop (vandret) er ca. 45°.

Krop:

Overlinien forløber uden synlig afbrydelse fra halsens ansætning over den veludviklede manke

og den i forhold til vandret ganske let faldende ryg, til det let faldende kryds. Ryggen er fast, kraftig og velforsynet med muskler. Lænden er bred, kraftigt udviklet og godt muskuløs. Krydset skal værelangt og let faldende (ca. 23° mod vandret), og går uden afbrydelse af overlinien over i hale-ansatsen.

Brystet: Skal være moderat bredt, underbrystet så langt og markeret som muligt. Brystdybden skal udgøre fra 45 til 48% af skulder- højden. Ribbenene skalvære moderat hvælvede. En tøndeformet brystkasse er lige så fejlagtig som en fladribbet.

Halen: Når mindst til haseleddet, dog ikke længere end til midt på mellemfoden. Den har en noget længere behåring på undersiden og bæres i en blødt nedhængende bue. Når hunden er opildnet og under bevægelse, bæres halen højere, dog aldrig over vandret. Operative, korrigerende indgreb er forbudt.

Forpart:

Forbenene er set fra alle sider lige, og set forfra absolut parallelle. Skulderblad og overarm

er lige lange og er ved kraftig muskulatur fast lejret mod kroppen.

Vinklen mellem skulderblad og overarm er ideelt 90 , oftest dog op til110°.

Albuerne må hverken i stand eller under bevægelse drejes udefter, og lige så lidt må de være indtrukne. Underarmene er set fra alle sider lige og stillet absolut parallelt med hinanden, tørre og med fast muskulatur. Mellemhånden har en længde på ca. 1/3 af underarmen og danner med den en vinkel på ca. 22°. såvel for skratstillet mellemhånd (over 22°) som for stejl ( under 20°) forringer brugsegnetheden, især udholdenheden

Poterne: Er rundagtige, godt sluttede og hvælvede, med hårde, men ikke sprukne trædepuder. Kløerne er kraftige og mørkfarvede.

Bagpart:

Bagbenene er stillet let bagud, og set bagfra parallelle. Over- og underlår er omtrent af samme

længde og danner en vinkel på ca. 120°. Køllerne er kraftige og godt muskuløse.

Haseleddet: Er kraftigt udviklet og fast, og mellemfoden stillet lodret under haseleddet

Poterne: Er sluttede, let hvælvede, med hårde, mørkfarvede trædepuder. Kløerne er kraftige, krumme og ligeledes mørkfarvede

Bevægelse:

Schæferhunden er en traver. Lemmerne skal være afstemt sådan efter hinanden i længde

og vinkling, at hunden uden væsentlig ændring af ryglinien kan føre bagbenet frem til kroppen og foretage et nøje tilsvarende fremgreb med forbenet.

Enhver tendens til overvinkling af bagparten forringer fasthed og udholdenhed og dermed brugsdygtigheden. Ved korrekte bygningsforhold og vinkling opnås en jordvindende gangart, der forløber lavt hen over jorden og giver indtryk af en let og ubesværet bevægelse fremad. Da hovedet holdes fremstrakt, og halen er let løftet, dannes i regelmæssigt og roligt trav, en blødt svungen og ubrudt ryglinie fra ørespidserne hen over nakke og ryg til halespids.

Hud:

Huden er (løst) tilliggende, uden dog at danne folder.

Pels:

Hårlag: Schæferhundens korrekte hårlag er ”Stockhår” med underuld. Dækpelsen skal være så

tæt som muligt, lige, grov og fast tilliggende. På hovedet, herunder indvendigt i ørerne, på forsiden af benene, på poter og tæer er pelsen kort, på halsen noget længere og kraftigere. På bagsiden af benene er pelsen længere ned til håndrod hhv. haseled, og på lårenes bagside danner den moderate bukser.

(I UCI anerkendes langstockhår, med og uden underuld, på lige fod med  kortstockhår).

Farve: Sort med rødbrune, brune, gule til lyst grå aftegninger. Ensfarvet sort eller grå,

hos grå hunde mørkere schatteringer. Sort sadel og maske. Ubetydelige, hvide aftegninger på brystet såvel som meget lyse indersider af benene er tilladte, men uønskede. Næsen skal hos alle farvevarianter være sort. Manglende maske, lys eller stikkende øjenfarve, såvel som lyse til hvidlige aftegninger på brystet og indvendig på benene, lyse kløer og rød halespids, bedømmes som pigmentsvaghed. Underulden har en let gråtone. Farven hvid er ikke tilladt.

Størrelse, vægt:

Skulderhøjde hanner 60-65 cm, vægt 30-40 kg. og tæver 55-60 cm vægt 22-32 kg.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen, skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Alvorlige fejl:

Afvigelser fra den foran beskrevne racestandard, der forringer brugsegenskaberne.

• Øre fejl: For lavt ansatte ved hovedets sider, kipører, indadstillede ører, bløde ører.

• Betydelige pigment mangler.

• Stærkt mangelfuld fasthed i bygningen.

• Tandfejl: Enhver afvigelse fra saksebid og fra tandformlen, med mindre der er tale om en diskvalificerende fejl (se nedenfor).

Diskvalificerende fejl:

A) Væsenssvage, bidske eller nervesvage hunde.

B) Hunde med påvist svær HD.

C) Monorchide og kryptorchide, såvel som hunde med tydeligt uens eller mangelfuldt udviklede testikler.

D) Hunde med skræmmende øre- eller halefejl.

E) Hunde med misdannelser.

F) Hunde med tandmangler i flg. tilfælde:

• - en p3 plus yderligere en tand, eller

• - en hjørnetand, eller

• - en p4, eller

• - en m1 eller m2, eller

• - tre eller flere manglende tænder.

G) Hunde med kæbefejl

• - overbid på 2 mm og derover.

• - underbid.

• - tangbid for samtlige fortænder.

H) Hunde med mere end 1 cm over- eller understørrelse.

I) Albinisme.

J) Pelsfarven hvid (også selvom øjne og kløer er mørke).

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 30. August 1981