DANSKE HUNDEEJERES LANDSFORENING

                                                                

Startside

 

Fakta om DHL

 

Bestyrelsen

 

Nyt fra bestyrelsen

 

DHL's Dommerlaug

 

Opslagstavlen

 

Specialklubber i DHL

 

DHL's love

 

Indmeldelse

 

Priser

 

Stamtavle / Ejerskifte

 

Avlsregler

 

Udstillingsregler

 

Andre regler

 

Blanketter

 

Udstillingskalender

 

Aktivitetskalender

 

Tilmelding

 

Kennelliste

 

Avlsliste

 

Hvalpeliste

 

Galleri

 

Hunderacer

 

Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 

 

 

 
 

FCI Standard Nr. 207

PEKINGESER

 (PEKINGESE)

Oprindelsesland: Kina

 

Anvendelse:

Selskabshund.

 

 

Klassifikation:

FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og dværghunde), Sektion 8 (Japanese og Pekingeser) Uden brugsprøve

 

 

Helhedsindtryk:

Lille, velproportioneret, tæt og lavtbygget hund, der udstråler stor værdighed og ”klasse”.

 

Alle tegn på åndedrætsbesvær under normale forhold er uacceptable og skal bedømmes meget strengt.

 

 

Temperament:

Løveagtigt udseende, med et opmærksomt og intelligent udtryk. Den er frygtløs og loyal.

 

Reserveret, men hverken sky eller aggressiv

 

 

Hoved:

Stort. I sine proportioner mere bredt end dybt.

 

Skalle: Bred. Flad og bred mellem ørerne. Ikke kuplet. God afstand mellem øjnene.

 

Stop: Udtalt.

 

Ansigtsparti: Flad profil med næsen vel ansat mellem øjnene. Sort pigment er væsentligt på næse, læber og øjenrande.

 

Næse: Kort og bred, med store og åbne næsebor. En fold, gennemgående eller brudt, går fra kinderne til næseryggen og danner et bredt, omvendt V. Denne rynke må ikke genere eller dække for øjne eller næse. Sammenknebne næsebor og svære folder over næsen er uacceptable og skal bedømmes meget strengt.

 

Næseparti: Bredt, med solid underkæbe.

 

Mund: Læberne er lige. Tænder og tunge må ikke kunne ses (ved lukket mund). En fast og solid underkæbe er væsentlig.

 

 

Øjne:

Store og klare, runde, mørke og glansfulde. Uden åbenlyse øjenproblemer.

 

 

Ører:

Hjerteformede, ansat i højde med skallen og båret tæt ind til hovedet, med lange og rigelige faner.

 

Selve ørelappen må ikke nå neden for næsepartiets underlinie.

 

 

Hals:

Kort og svær.

 

 

Krop:

Kort, tungere fortil end bagtil, med tydelig talje.

 

Overlinie: Vandret.

 

Bryst : Bredt, med godt hvælvet ribbensparti, der går ned mellem forbenene.

 

 

Hale:

Højt ansat, båret stramt tilliggende ind over ryggen i en let bue til en af siderne.

 

Den er beklædt med lange faner.

 

 

Lemmer:

Forpart: Forbenene er korte og svære med meget kraftig benstamme. Forbensknoglerne er let buede fra albue til mellemhånd. Skuldrene er tilbagelagte og går blødt over i kroppen. Albuerne slutter tæt til kroppen.

 

Bagpart: Bagbenene er lettere bygget end forbenene, med moderat vinkling og definition af knæene. Faste haseled. Set bagfra er bagbenene passende tæt stillede og parallelle. Absolut sund bygning er vigtig.

 

Poter: Store og flade, ikke runde. Hunden står godt oppe på poterne, ikke på mellemhånden. Forpoterne er let udaddrejede. Bagpoterne vender lige fremefter.

 

 

Bevægelse:

Langsom, værdig og rullende bevægelse fortil. Denne typiske bevægelse må ikke forveksles med en rullen, der skyldes løse skuldre. Snæver bagaktion. Sundhed i forpart, bagpart og bevægelse er af største vigtighed.

 

 

Pels:

Hårlag : Langt og lige, med en rigelig manke, der når ud over skuldrene og danner en krave rundt om halsen. Yderpelsen er grov, med en tyk og mere blød underuld. Faner på ørerne, på bagsiden af benene, på hale og tæer. Pelsens længde og fylde må ikke skjule kroppens linier.

 

Farve : Alle farver og aftegninger er tilladte og ligeværdige, undtagen albino eller leverfarve. Flerfarvede hunde skal have aftegningerne jævnt fordelt.

 

 

Størrelse:

Idealvægt ikke over 5 kg for hanner og 5.4 kg for tæver. Hannerne skal se små ud, men virker

 

forbavsende tunge, når de løftes op. Kraftig knoglebygning og en solid, velbygget krop er vigtigt for racen.

 

 

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen

 

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på hundens sundhed og vel.

 

 

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres
   
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen
  

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

 
 

Standarden udgivet af FCI 12. NOVEMBER 2004

   
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DHL's sekretariat: Terslev Bygade 7,  4690 Haslev - Tlf: 39 69 75 79 - 32 21 75 79 - tlf. tid: Onsdag fra 11.00 til 17.00
 
DHL's bankforbindelse: Danske Bank - Reg. Nr. 0575   Konto. Nr. 5682517 - Giro: .568-2517 - CVR nr.: 18476681
 

E-mail til DHL: dhl-hund@live.dk