FCI Standard Nr 77

PAPILLON / PHALENE

Oprindelsesland: Frankrig og Belgien

Anvendelse:

Selskabshund

Klassifikation:

FCI Gruppe 9 ( Selskabshunde). Sektion 9 (Papillon/Phalene). Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk:

Lille selskabsspaniel, normal og harmonisk bygget, med lang pels. Næseparti af moderatlængde,

kortere end skallen. Den virker livlig og yndefuld, men alligevel robust, har en stolt holdning og bevæger sig let og elegant. Kroppen er en smule længere end hundens højde.

Hoved:

Proportioneret normalt efter kroppens størrelse; Forholdsvis mere letbygget og kort end hos de

store og mellemstore spaniels

Skallen: Ikke for rund, hverken set fra siden eller forfra, og kan have en let antydet midterfure.

Stop: Ret markeret. Hos de større hunde af racen er stoppet mindre, men dog tydeligt, mens det hos de mindre er klart markeret, dog aldrig for brat.

Næse: Lille, sort og afrundet, men let flad på oversiden.

Næseparti: Kortere, end skallen, fint bygget og smallere udefter, men ikke for udmejslet på siderne. Det må ikke være opadvent.

Næseryg: Lige.

Læber: Kraftig pigmenteret, tynde og stramme

Kæber, bid: Ret kraftigt tandsæt med god tilpasning og normalt bid.

Tunge:  Må ikke kunne ses (ved lukket mund). Det er en fejl, hvis tungen vedvarende stikker frem eller ikke trækkes ind og bliver inde når den berøres med en finger.

Øjne:

Ret store og godt åbne, af form som en meget bred mandel, ikke udstående. De er ansat ret lavt i

hovedet, således at den inderste øjnekrog er placeret ved overgangen mellem skallen og næsepartiet. Øjnene er mørke og meget udtryksfulde, og øjenrandene er kraftigt pigmenterede.

Ører:

Ret tynde, men alligevel stærke i huden. Hvad enten det drejer sig om et skråt stillet eller

hængende øre, må ørelappen ikke føles som alt for tilspidset. Ørene er ansat ret langt tilbage på hovedet og så langt fra hinanden, at man kan se skallens let rundede form mellem dem.

Variant med hængende ører - Phalene:

- Ørene ansat højt, klart over øjenhøjde, og bæres hængende, men er alligevel ret bevægelige. De er forsynet med bølget pels, der kan opnå en betydelig længde, hvad der giver hunden et yndigt udseende.

Variant med stående ører - Papillon:

- Ørene er ansat højt, med helt synlig øreåbning og rettet udefter. Ørenes indvendig rand danner en vinkel på ca. 45grader mod vandret. Under ingen omstændigheder må øret pege opad, hvad der minder om ørestillingen hos en pomeranian og derfor skal afvises.

Den indvendige side af øret er forsynet med fine, ensartet bølgede hår, hvor de længste når ud over ørets rand. Ørets yderside er derimod dækket af lange pelshår, som danner nedhængene frynser der når langt ud over ørets rande. Krydsning mellem de to varianter resulterer ofte i halvrejste øre med hængene spidser. Denne ”blandede” form for ørebæring er en alvorlig fejl.

Hals:

Middellang, med let nakkebue

Krop:

Overlinie: Hverken for kort, for hvælvet eller hængende, men heller ikke helt lige.

Lænd: Solid, let hvælvet.

Bryst; Bredt og ret dybt. Brystomfanget - målt mellem de to sidste ribben - svarer ret godt til skulderhøjden. Ribbenene er godt hvælvede.

Underlinie: Let optrukken.

Hale:

Ansat ret højt og ganske lang, godt beklædt med frynser, der danner en smuk ”fjerbusk”.

Når hunden er aktiv, bæres halen løftet i højde med ryglinen og opadbuet, således at dens yderste spids kan berøre ryggen. Den må aldrig være oprullet eller ligge fladt hen over ryggen.

Lemmer

Lige og tørre, ret fintbyggede. Hunden må ikke virke højbenet. Set forfra og bagfra er

benene parallelle

Forparti:

Skuldre: Velvinklet, med god tilslutning til kroppen

Overarm: Af samme længte som skulderbladet, normalt vinklet og med god tilslutning til kroppen.

Håndrod: Set fra siden kan den lige anes.

Bagparti:

Knæled: Normalt vinklet.

Poter:

Temmelige lange såkaldte ” harepoter”, der står godt på deres trædepuder. Kløerne er kraftige

hos hunde med brun eller hvid pels (hvide kløer hos hunde, der er hvide eller har hvide ben, er ingen fejl, hvis hunden i øvrigt er vel pigmenteret). Tærerne er senede, med robuste trædepuder. Mellem tæerne godt forsynet med fine pelshår, der når frem foran poterne og spidser til.

Bevægelse:

Stolt holdning, fri, let og elegant bevægelse.

Pels:

Hårlag: Pelsen, som er uden underuld, er rigelig, blank og bølget (ikke at forveksle krøllet).

Den er ikke blød, men føles snare lidt fast, med silkeagtig glans. Pelsen ligger fladt til kroppen, er ret fin i strukturen og en smule bølget. Den minder om pelsen hos de små, engelske spaniels, men er helt forskellig fra pelsen hos en pekingeser, og den må heller ikke ligne pelsen hos en Pomeranian. Pelsen er kort på hoved og næseparti, på benenes forside og neden for haseleddet. På kroppen middellang, men bliver længere på halsen, hvor den danner krage og en smukt bølget ”kalvekrøs" ned foran brystet. Pelsen danner frynser på ørene og bag på forbenene, og på baglårene ses fyldige bukser af bløde lokker. Mellem tæerne kan findes fine pelshår, der når lidt frem foran poterne på en sådan, at de ikke virker tunge, men tværtimod mere forfinet ved at lade dem syne længere. Som rettesnor kan hunde i god pelskondition have en pelslængde på 7,5cm ved manken og frynser på 15cm på halen.

Farve: Alle farver på hvid bund er tilladt. På krop og ben skal den hvide farve være dominerende. På hovedet foretrækkes den hvide farve i form af en mere eller mindre bred blis. En hvid aftegning tillades på den forreste del af hovedet, men det er en fejl hvis hovedet domineres af hvidt. Under alle forhold skal læber, øjenrande og især næse være pigmenteret.

Størrelse:

Skulderhøjde omkring 28cm.

2 størrelses varianter:

- Under 2,5kg for så vel hanner som tæver.

- Fra 2,5kg til 4,5kg for hanner

- Fra 2,5kg til 5kg for tæver

Mindste vægt 1,5kg

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen,

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Skallen flad eller æbleformet og kuplet som hos de små,som hos desmå engelske spaniels.

Stoppet for meget eller for lidt markeret.

Næsen ikke sort.

Næseryggen buet eller konkav.

Læber med pigment løse partier.

Overbid og især underbid.

Øjnene små, for runde; Udstående; lyse; det hvide i øjnene synligt når hunden ser lige fremad.

Pigment mangel på øjenrandene.

Karperyg eller hængeryk.

Halen oprullet; hvilene på ryggen; nedhæng på siden af kroppen (det gælder halevirvlerne, og ikke de lange frynser, der hænger ned som lokker).

Krogede forben.

Fortykkede håndrødder.

Svag bagstilling.

Bagben, som set bagfra afviger fra lodret i knæ, haser og poter.

Enkelt eller dobbelt vildtklo på bagbenene er uønsket og anses som en skønhedsfejl. Fjernelse af vildtklør er forbudt i Danmark.

Udad- eller indaddrejet poter.

Kløerne berører ikke jorden.

Pelsen tynd, blød eller luftig, udstående fra kroppen; uldagtig pels, underuld, som kan tydes på indkrydsning af Pomeranian.

Diskvalificerende fejl:

Næse kødfarvet eller plettet.

Overbid eller underbid så udtalt, at fortænderne ikke mødes.

Tungen lam eller til stadighed synlig.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 6. APRIL 1998