FCI Standard Nr 235

GRAND DANOIS

 (DEUTSCHE DOGGE)

Anvendelse:

Selskabshund, vagt- og forsvarshund.

Klassifikation:

FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde), Sektion 2.1

(Molosser, racer af Dogge-type). Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk:

Med sin store, kraftige og velsluttede kropsbygning forener en Grand Danois stolthed, styrke

og elegance i sit ædle helhedsindtryk. Ved substans kombineret med adel, harmonisk skikkelse, velproportioneret linieføring og det usædvanligt udtryksfulde hoved, virker den for beskueren som en ædel statue. Den er hunderacernes Apollo.

Proportioner:

Dens bygning synes næsten kvadratisk; dette gælder især hannerne.

Kropslængden (fra brystbenets spids til sædebenet) bør hos en han ikke overstige skulderhøjden, med mere end 5%, hos tæver 10%. Skulderhøjden er for hanner mindst 80 cm, og for tæver mindst 72 cm.

Temperament:

 Venlig, kærlig og hengiven over for familien, især børnene. Over for fremmede er den

tilbageholdende. Man forlanger en selvsikker og ubekymret selskabs- og familiehund, der er lærenem og let at føre, med høj pirringstærskel og uden aggressiv opførsel.

Hoved:

Skalle: I harmoni med helhedsindtrykket, langstrakt, smal, markant, udtryksfuld og fintmejslet.

(især partiet under øjnene). Øjenbrynsbuerne er veludviklede uden dog at være fremtrædende. Afstanden fra næsespidsen til stoppet og fra stoppet til den let markerede nakkeknude skal så vidt muligt være den samme. Næsepartiets og skallens overlinier skal forløbe parallelt. Set forfra skal hovedet virke smalt, men samtidig  skal næseryggen være så bred som muligt, og kindmusklerne kun let antydede, aldrig stærkt fremtrædende.

Stop: Tydeligt betonet.

Næse: Veludviklet, mere bred end rund, og med store næsebor. Den skal være sort, undtagen hos sort/hvidbrogede hunde, hvor den dog ønskes sort, men tolereres sortplettet eller kødfarvet. Hos blå hunde er næsen antracit-farvet (ikke helt dybsort).

Næseparti: Skal være dybt og så firkantet som muligt, med godt markerede mundvige. Mørkt pigmenterede læber. Hos sort/hvidbrogede hunde tolereres læber, der er ufuldstændigt pigmenterede eller kødfarvede.

Kæber, bid: Veludviklede og brede kæber med kraftigt, sundt og fuldstændigt saksebid (42 tænder svarende til tandformlen)

Øjne:

Middelstore, med et levende, klogt og venligt udtryk, så mørke som muligt. De er mandelformede,

med godt tilliggende øjenrande. Hos blå hunde er noget lysere øjne tilladt. Hos sort/hvidbrogede hunde tolereres lyse eller uens farvede øjne.

Ører:

Naturligt hængende, højt ansatte og middelstore. Deres forreste rand ligger ind mod kinderne.

Hals:

Lang, tør og muskuløs, med veludviklet ansats. Den bliver gradvis let slankere mod hovedet

og har buet nakkelinie. Den bæres oprejst, med hældning noget skråt fremad.

Krop:

Manke: Det højeste punkt på den kraftige krop. Den er dannet af skulderbladenes kam, som

rager op over ryghvirvlernes torntappe.

Ryg: Kort og stram, svagt faldende bagud i en næsten ret linie.

Lænd: Let hvælvet og bred, med kraftig muskulatur.

Kryds: Bredt, med stærk muskulatur. Fra korsben til halerod er det let faldende og går umærkeligt over i haleansatsen.

Bryst : Når ned til albueleddet. Godt hvælvede ribben, der strækker sig langt bagud. Brystet har god bredde og udpræget forbryst.

Underlinie: Bugen er godt optrukken bagtil og danner sammen med underbrystet en smuk kurve.

Hale:

Når ned til haseleddet. Den er højt ansat og bred ved basis, gradvis tyndere udefter mod spidsen.

I hvile bæres den hængende i en naturlig bue; når hunden er opildnet eller under bevægelse, bæres halen let sabelformet, dog ikke væsentligt over ryglinien. ’Børstehale’ er uønsket.

Lemmer:

Forpart:

Skuldre: Med kraftig muskulatur. Det lange og skråtliggende skulderblad danner en vinkel på

100-110° med overarmen.

Overarm: Kraftig og muskuløs, med god tilslutning. Skal være lidt længere end skulderbladet.

Albuer: Hverken ind- eller udaddrejede.

Underarm: Kraftig og muskuløs, fuldstændig lige, set såvel forfra som fra siden.

Håndrod: Kraftig og stabil, kun uvæsentligt fremtrædende i forhold til underamen i øvrigt.

Mellemhånd: Kraftig. Set forfra er den lige, set fra siden kun let fremadrettet.

Forpoter: Rundede, højt hvælvede, med tæt sluttede tæer (kattepoter). Kløerne er korte og kraftige og så mørke som muligt.

Bagpart:

Bagpartens knogler er generelt dækket af stærke muskler, som får kryds, hofter og overlår til

at virke brede og afrundede. De kraftige, velvinklede bagben er set bagfra stillet parallelt med forbenene.

Overlår: Langt og bredt, meget muskuløst.

Knæ: Kraftigt, placeret næsten lodret under hofteleddet.

Underlår: Langt, af nogenlunde samme længde som overlåret og med god muskulatur.

Haseled: Kraftigt og stabilt, hverken ind- eller udaddrejet.

Mellemfod: Kort og kraftig, stillet næsten lodret mod jorden.

Bagpoter: Rundede, højt hvælvede, med tæt sluttede tæer (kattepoter). Kløerne er korte og kraftige og så mørke som muligt.

Bevægelse:

Harmonisk og smidig, med godt fremgreb og let fjedrende, idet benene set forfra og bagfra

bevæger sig parallelt.

Hud:

Stramt tilliggende. Godt pigmenteret hos ensfarvede hunde. Hos sort/hvidbrogede hunde

følger pigmenteringen overvejende pletterne i pelsen.

Pels:

Hårlag : Meget kort og tæt, glat tilliggende og glansfuldt.

Farve:

Grand Danois avles i tre selvstændige varianter: 

1) Gul og tigret, 2) Sort/hvidbroget og sort, 3) Blå.

Gul : Lys gyldengul til dyb gyldengul, sort maske ønskes. Små, hvide aftegninger på bryst og tæer er ikke ønskeligt.

Tigret : Grundfarven er lys til dyb gyldengul, med sorte striber, der skal være så regelmæssige og klart tegnede som muligt og følge ribbenenes retning. Sort maske ønskes. Små, hvide aftegninger på bryst og tæer er ikke ønskeligt.

Sort/hvidbroget (’Harlekin’) : Grundfarven er rent hvid, så vidt muligt uden mørke småprikker. Over hele kroppen godt fordelte, forskelligt formede, laksorte pletter med ”forrevne” omrids. Det er uønsket, hvis der samtidig forekommer grå eller brunlige pletter.

Sort : Laksort. Hvide aftegninger er tilladt. Hertil hører den såkaldte ’Manteltiger’, hvor den sorte farve som en sadel (’Mantel’) dækker kroppen, mens næseparti, hals, bryst, bug, ben og halespids kan være hvide. Til denne variant hører også hunde med hvid grundfarve og store, sorte aftegninger (tysk: ”Plattenhunde”).

Blå : Rent stålblå. Hvide aftegninger på bryst og poter er tilladte.

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner mindst 80 cm, for tæver mindst 72 cm.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Helhedsindtryk: Manglende kønspræg, manglende harmoni, for let eller for grov.

Væsen: Manglende selvsikkerhed, nervøsitet, lav pirringstærskel.

Hoved: Hovedets linier ikke parallelle; æblehoved, kileformet hoved, for let stop, stærkt udpræget kindmuskulatur.

Næseparti: Spidst, for let udviklede læber, for dybt nedhængende læber. Næseryg konkav

Kæber, bid: Alle afvigelser fra et fuldstændigt tandsæt (der tolereres kun manglende P1 i underkæben). Uregelmæssig stilling af enkelte fortænder, såfremt selve biddet overvejende slutter godt. For små tænder.

Øjne: Løse øjenrande, for stærkt rød bindehud. Lyse, stikkende, ravgule øjne. Vandblå eller uens farvede øjne hos alle ensfarvede hunde. For bredt ansatte øjne eller stramme, ”skæve” øjne, udstående eller dybtliggende øjne.

Ører: For højt eller for lavt ansatte, udstående eller fladt tilliggende.

Hals: Kort, tyk hals, hjortehals, for meget løs hud ved struben eller egentlig ”Wamme”.

Ryg: Hængeryg, karperyg, for lang ryg. Bagud stigende ryglinie.

Kryds: Stærkt faldende eller vandret stillet.

Hale: For kraftig, for lang eller for kort, for lavt ansat, båret højt over ryglinien, krog- eller ringformet eller drejet til siden. Hale med slagskader, fortykket halespids eller kuperet.

Brystkasse: Flade eller tøndeformede ribben, mangelfuld brystbredde eller -dybde, for stærkt fremtrædende brystben.

Underlinie: Buglinien for lidt optrukken, (hos tæver) pattevorter, der ikke er svundet tilstrækkeligt ind efter hvalpning.

Forpart: Utilstrækkeligt vinklet. Lette knogler, svag muskulatur. Ikke lodret stillede forben.

Skuldre: Løse eller med for svære muskler. Stejlt liggende skulderblad.

Albuer: Løse, ind- eller udaddrejede.

Underarm: Kroget. Fortykkelser oven for håndroden.

Håndrod: Med fortykkelser. Betydeligt eftergivende eller overkodet (med ’kniks’).

Mellemhånd: For skråt eller for stejlt stillet.

Bagpart: Mangelfuldt vinklet eller overvinklet. Kohaset, hasesnæver eller hjulbenet.

Haseled: Med fortykkelser, ustabilt.

Poter: Flade, spredte, lange. Vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).

Bevægelse: Med for lidt rækkevidde, bunden bevægelse, hyppig eller vedvarende pasgang. Manglende koordinering mellem for- og bagaktionen.

Hårlag: Dobbelt pels (’Stockhaar’). Mat, glansløs pels.

Farve: Gul : Gulgrå, gulblå, isabellafarvet eller smudsiggul.

Tigret : Grundfarven sølvblå eller isabellafarvet. Udvaskede striber.

Sort/hvidbroget : Blågrå grundfarve med småprikker, mange gulgrå eller blågrå pletter i forhold til sorte.

Sort : Gulsort, brunsort eller blåsort farve.

Blå : Gulblå eller sortblå farve.

Alvorlige fejl:

Temperament: Skyhed.

Kæber, bid: Tangbid.

Øjne: Ektropion, entropion.

Hale: Med haleknæk.

Diskvalificerende fejl:

Væsen: Aggressive hunde, angstbidere.

Næse: Leverfarvet næse, spaltet næse.

Kæber, bid: Underbid, overbid, krydsbid.

Farve: Gule og tigrede hunde med pandeblis, hvid halsring, hvide poter eller ’sokker’ og hvid halespids.

Blå hunde med pandeblis, hvid halsring, hvide ’sokker’ eller hvid halespids

Sort/hvide hunde: Hvide uden noget som helst sort (albinoer) og døve hunde.

Såkaldte ’Porcellæn-harlekin’ (som overvejende har blå, grå, gule eller endog tigrede pletter), og såkaldte ”Grå Harlekin’ (som har sorte pletter på grå bundfarve).

Størrelse: Skulderhøjde under mindstemålet.

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 10. APRIL 2002