FCI Standard Nr. 283

COTON DE TULEAR

Oprindelsesland: Madagascar

Anvendelse:

Selskabshund

Klassifikation:

FCI Gruppe 9 (Selskabshunde). Sektion 1.2 (Coton De Tulear). Uden brugsprøve.

Historie:

Introduceret i Frankrig længe før sin officielle godkendelse i 1970, har denne nyankomne race

fra Madagascar, hurtigt vundet en fremtrædende plads blandt landets små hunde. I dag er den vidt udbredt over hele verden.

Helhedsindtryk:

En lille selskabshund med lang, hvid pels af bomuldsagtig struktur.

Dens øjne er runde og mørke, med et livligt og intelligent udtryk.

Proportioner:

• Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 2 til 3.

• Forholdet mellem hovedets og kroppens længde er som 2 til 5.

• Forholdet mellem skallens og næsepartiets længde er som 9 til 5.

Temperament:

Muntert væsen, stabil, omgås meget fint både mennesker og andre hunde og kan således tilpasse

sig perfekt til enhver livsstil. En Coton de Tuléar's temperament er et af racens vigtigste, karakteristiske træk.

Hoved:

Kort, set fra oven er det trekantet.

Skalle: Set forfra let hvælvet og temmelig bred i forhold til længden. Øjenbrynsbuerne er kun let udviklede, og pandefuren er svag. Nakkeknude og nakkekam er kun let markerede. Kindbensbuerne er veludviklede.

Stop: Kun let markeret.

Næse: Ligger i forlængelse af næseryggen. Den er sort, men tolereres brun. Næseborene er godt åbne.

Næseparti: Lige.

Læber: Tynde og stramme, samme farve som næsen

Kæber, bid: Regelmæssigt placerede tænder. Saksebid, tangbid eller omvendt saksebid uden at miste kontakten mellem fortænderne. Manglende P1 reducerer ikke bedømmelsen, og M3 tages ikke i betragtning.

Kinder: Tørre.

Øjne:

Nærmest runde, mørke og levende, ansat langt fra hinanden.

Øjenrandenes pigment er sort eller brunt, alt efter næsefarven.

Ører:

Hængende, trekantede, ansat højt på skallen, med tynde spidser. De bæres tæt ind til kinderne

og når til mundvigen. De er dækket af et hårlag, der er hvidt eller med svage nuancer af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår, der virker gråt), eller med et rødgult skær (en blanding af hvide og fauve pelshår, der virker rødligt).

Hals:

Meget muskuløs, let buet. Halsen er godt indpasset i skulderpartiet. Halsens længde er1/5 af

kropslængden. Huden er stram, uden løst skind ved struben.

Krop:

Overlinien er ganske let hvælvet. Hunden er længere end høj.

Manke: Kun let fremhævet

Ryg/Lænd: Fast ryg, med ganske let hvælvet overlinie. Lænden er meget muskuløs

Kryds: Skråtliggende, kort og muskuløst.

Bryst: Veludviklet, med god dybde til albuehøjde. Langt, med godt hvælvede ribben.

Underlinie: Bugen optrukken, men ikke myndeagtigt.

Hale:

Lavt ansat, i forlængelse af rygsøjlen.

• I hvile: Hængende ned forbi haseleddet, med opadbuet spids.

• Under bevægelse: Båret muntert (i en bue op over ryggen, med spidsen pegende mod nakken, manken, ryggen eller lænden). Hos hunde med rigelig pels kan spidsen hvile på ryg og lænd.

Lemmer

Forpart:

Forbenene er lodrette og velstillede

Skulder/overarm:  Skråtliggende, muskuløse skuldre med en vinkel skulderblad/overarm på ca 120º.

Skulderblad og overarm har omtrent samme længde.

Underarm: Vinklet ca 120º mod overarmen. Underarmene lodrette og parallelle, godt muskuløse og med god benstamme. Underarm og overarm er omtrent lige lange.

Håndrod: Ligger i fortsættelse af underarmens linie.

Mellemhånd: Solid, set fra siden ganske let skråtstillet.

Forpoter: Små, runde af form, med tæt sluttede og hvælvede tæer. Pigmenterede trædepuder.

Bagpart:

Bagbenene er lodrette og velstillede. Vildtkløer ønskes ikke, men tilstedeværelsen vil ikke påvirke bedømmelsen.

Overlår:

Underlår:

Haseled:

Mellemfod:

Bagpoter:

Bevægelse:

Fri og let, ikke særlig jordvindende. Under bevægelsen – der ikke må vise nogen uregelmæssighed – forbliver ryggen fast.

Hud:

Tynd, stram overalt på kroppen. Den er rosafarvet og kan være pigmenteret.

Pels:

Hårlag: Dette er et af de mest betydningsfulde træk, som også racens navn er afledt af.

Pelsen er meget blød og fjedrende, bomuldsagtig, aldrig hård eller strid. Hårlaget er tæt og rigeligt og kan være let bølget.

Farve: Grundfarven er hvid. Et anstrøg af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår) eller rødgult (en blanding af hvide og fauve pelshår) er tilladt på ørerne. Sådanne nuancer andre steder på kroppen kan tolereres, såfremt de ikke ændrer det generelle indtryk af hvid pels, men de er ikke ønskelige.

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner 26 til 28 cm, for tæver 23 til 25 cm. Der gives en tolerance på 2 cm

over og 1 cm under disse mål.

Vægt: Hanner fra 4 kg til højst 6 kg, tæver fra 3.5 kg til højst 5 kg.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen,

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Alvorlige fejl:

• Skalle: Flad, for hvælvet eller smal.

• Næseparti: Ukorrekt forhold skalle/næseparti.

• Øjne: Lyse, for mandelformede. Entropion, ektropion. Udstående øjne.

• Ører: For korte, med for kort hårlag, bagudfoldede (rosenører).

• Hals: For kort, ikke fri af skuldrene, for tynd.

• Overlinie: For hvælvet, hængede.

• Kryds: Vandret, smalt.

• Skuldre: Stejle.

• Lemmer: Ind- eller udaddrejede poter, løse albuer, hasevinkel for åben eller for lille, generelt stejle vinkler.

• Pels: For kort, for bølget, krøllet.

• Pigmentering: Partiel eller for lys på øjenrande og læber. Pigmentmangel på næsen.

Diskvalificerende fejl:

Type, generelt:

• Manglende type (de karakteristiske træk er utilstrækkelige, således at hunden som helhed ikke tilstrækkeligt svarer til andre eksemplarer af racen).

• Størrelse og vægt uden for standardens grænser.

Type-detaljer:

• Næseryg buet.

• Øjne udstående (tegn på dværgvækst), for lyse, glasøjne.

• Ører helt eller halvt rejste.

• Halen når ikke til haseleddet, for højt ansat, helt oprullet (i en lukket ring), ligger fladt mod ryggen eller mod låret, båret lodret opad. Haleløshed.

Pels:

• Hårlaget atypisk, krøllet, uld- eller silkeagtigt.

• Pelsen med kraftige aftegninger. Enhver sort aftegning

• Pigmentmangel total på øjenrande, næse eller læber

Fejl og mangler:

• Overbid eller underbid uden kontakt. Lodret afstand mellem fortænderne i over- og underkæben.

• Tandmangler ud over P1 (M3 tages ikke i betragtning).

• Aggressive eller særdeles frygtsomme hunde.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 4. FEBRUAR 2000