FCI Standard Nr 297

BORDER COLLIE

 Helhedsindtryk:

Velproportioneret, med bløde linier, der angiver kvalitet, ynde og perfekt harmoni,

forenet med tilstrækkelig masse til at give indtryk af udholdenhed. Enhver tendens til grav eller sart bygning er uønsket.

Klassifikation:

FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde), Sektion 1. Med brugsprøve

Karakteristiske træk:

Sej og vedholdende, hårdtarbejdende hyrdehund med stor lærevillighed.

Hundens kropsform er kompakt. Meget væsentlige træk er, at dens hoved skal have æbleform,

og at den bærer sin moderat lange hale meget højt, enten i en bue eller en halvcirkel med spidsen pegende mod lændepartiet.

Temperament:

Energisk, opmærksom, lydhør og intelligent. Hverken nervøs eller aggressiv.

Hoved:

Skalle: Er ganske bred og nakkeknuden er ikke fremtrædende. Kinderne er hverken udfyldte eller rundede.

Næseparti: Der bliver smallere ud mad næsen, er moderat kart og kraftigt. Skalle og næseparti er omtrent lige lange.

Stop: Er meget tydeligt.

Næse/Bid: Sort, undtagen hos brune og chokoladefarvede hunde, hvor den kan være brun. Hos 'blue' hunde er næsen skiferfarvet. Næseborene er veludviklede. Tænder og kæber er stærke, med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens og er stillet lige i kæberne.

Øjne:

Ansat langt fra hinanden, ovale og af moderat størrelse. De er brune, undtagen hos merle hunde,

 hos hvem et eller begge øjne helt eller delvis kan være blå. Udtrykket er mildt, ivrigt, opmærksomt og intelligent.

Ører:

Middel af størrelse og tykkelse, ansat med god bredde. De bæres helt eller halvt opstående

og er under brugen meget følsomme og bevægelige.

Hals:

Af god længde, stærk og muskuløs. Den er let buet og bliver bredere ned mod skuldrene.

Form: Kraftigere hos hanner end hos tæver.

Hud: Uden løs halshud. Hos den langhårede variant er det særdeles ønskeligt med en halskrave

af længere pels.

Forpart:

Forbenene er parallelle set forfra, og mellemhånden er set fra siden let skråtstillet.

Knoglebygningen er kraftig, men ikke svær. Skuldrene er godt tilbagelagte, og albuerne slutter tæt til kroppen.

Krop:

Virker atletisk, med godt hvælvede ribben, dybt og temmelig bredt bryst. Lændepartiet er dybt

og muskuløst, men ikke opknebent. Kropslængden er en smule større end skulderhøjden.

Bagpart:

Bred, muskuløs og set fra siden blødt faldende mod haleansatsen. Lårene er lange, dybe og stærke,

muskuløse, med velvinklede knæ og godt lavt ansatte haser. Set bagfra er bagbenene fra haseleddet og nedefter af kraftig knoglebygning og stillet parallelt.

Poter:

Ovale af form, med tykke, stærke og sunde trædepuder. Tæerne er godt krummede og tæt

sluttede. Kløerne er korte og stærke.

Hale:

Moderat lang, således at halehvirvlerne når mindst til haseleddet. Den er lavt ansat,

godt behåret og ender i en opadbøjet bue, som fuldender hundens graciøse omrids og harmoni. Halen må løftes, når hunden er i affekt, men må aldrig bæres ind over ryggen.

Bevægelse:

Fri, flydende og utrættelig. Poterne løftes så lidt som muligt over jorden, så man får indtryk af,

at hunden er i stand til at bevæge sig både listende og meget hurtigt.

Pels:

To varianter:

1) Moderat langhåret.

2) Glathåret.

For begges vedkommende er yderpelsen af tæt og mellemfin struktur, med en blød og tæt underuld, som beskytter godt mod vejret. Hos den langhårede variant danner den fyldige pels halskrave, bukser og halebusk. I ansigtet, på forben (som dog har faner), og på bagben fra haseled og nedefter er pelsen kort og glathåret.

Farve:

En mangfoldighed af farver er tilladt. Hvidt må dog ikke være dominerende.

(Merle er forbudt i DHL)

Størrelse:

Idealhøjde for hanner 53 cm (21 ins), for tæver lidt mindre.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 8. SEPTEMBER 1988