FCI Standard Nr.  163

BASSET HOUND

Oprindelsesland: Storbritannien

Anvendelse:

Støver. drivende jagthund.

Klassifikation:

FCI gruppe 6 (Støvere og beslægtede racer), Sekton 1.3 (Små støvere). Med brugsprøve.

Helhedsindtryk:

En kortbenet hund med betydeligt substans, meget harmonisk og af høj kvalitet. Et vist mål af løst

skind er ønskeligt.

Temperament:

Sej og vedholdende jagthund af ældgammel herkomst. Den jager ved hjælp af sporets  fært og har

instinkt for at arbejde i kobbel. Den har en dyb, melodisk gøen og er særdeles udholdende i marken. Mild, rolig og hengiven, aldrig aggressiv eller frygtsom.

Hoved:

Næsepartiets overlinie er næsten parallel med linien fra stop til nakkeknude og ikke meget længere

end hovedet fra stop til nakkeknude. Der kan være moderate rynker ved øjenbryn og ud for øjnene. Under alle forhold er huden på hovedet løs nok til at danne rigeligt med rynker, når den trækkes fremefter, eller hvis hovedet bøjes nedad.

Skalle: Hvælvet, med fremtrædende nakkeknude. Middelbred oven for øjnene og en smulle smallere mod næsepartiet.

Stop: Moderat.

Næse: Helt sort, undtagen hos lyst farvede hunde, hvor den kan være brun ellre leverfarvet. Store og godt åbne næsebor, som kan træde lidt frem foran læberne.

Næseparti: Forhovedet skal virke tørt, ikke spidst eller spinkelt.

Læber: Overlæben går væsentligt nedover underlæben.

Kæber, bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at de øverste tænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.

Øjne:

Ruderformede, hverken udstående eller for dybtliggende. De er mørke, men kan have en

mellembrun nuance hos lyst farvede hunde. Lyse eller gule ’jne er særdeles uønskede.

Ører:

Lavt ansatte, netop under øjenhøjde. De er lange og kan nå godt frem foran et næseparti af korrekt

længde – dog uden overdrivelse. De er smalle hele vejen ud og er rullet godt indad. De er meget smidige, tynde og af fløjlsagtig struktur.

Hals:

Muskuløs, godt buet og ganske lang, med udtalr løs halshud (dewlap), som dog ikke skal

overdrives.

Krop:

Lang, dyb i hele sin længde. Manke og bagpart har omtrent samme højde.

Ryg: Vandret og ret bred. Ikke urimeligt lang fra manke til bagpart.

Lænd: Kan være en smule hvælvet.

Bryst: Forbrystet er pænt indpasset mellem forbenene set forfra. Brystbenet er fremtrædende, men brystet er hverken smalt eller overdrevent dybt. Ribbenene er godt runde og hvælvede, er uden fortykkelser og når langt bagud.

Hale:

Velansat, temmelig lang, kraftig ved roden og tundere udefter. Den er moderat forsynet med

grove hår på undersiden. Under bevægelse bæres halen godt opefter i en blød, sabelformet kurve, men aldrig med krølle eller muntert.

Lemmer

Forpart:

Korte forben, kraftfulde og med svær benstamme. Hudfolder nederst på benene.

Skuldre: godt tilbagelagte skulderblade. Skuldrene er ikke tunge.

Albuer: Hverken ind- eller udaddrejede, men slutter pænt mod kroppens sider.

Underarm: Hælder en smule indad foroven, men ikke så meget at det hæmmeren fri bevægelse eller lader benene berøre hinanden i stand eller bevægelse.

Mellemhånd: Overkodning (kniks) er særdeles uønsket.

Bagpart:

Meget muskuløs og godt fyldig, så den virker næsten kugleformet set bagfra. Der kan forekomme

mellem haser og poter, og bag på haseleddet kan det løse skind danne en lille udposning.

Knæled: Velvinklede

Haser: Godt lavt ansatte og let vinklede, men hverken ind- eller udaddrejede. De er stillet lige under kroppen, når hunden står naturligt.

Poter:

Massive, med godt opkrummede tæer og solide trædepuder. Forpoterne kan pege lige fremad

eller en smule udad, men i alle tilfælde skal hunden stå fuldkommen korrekt med vægten  fordelt ligeligt på alle tæer og trædepuder, således at poterne efterlader et aftryk som af en stor hund, og kun trædepuderne er i kontakt med jorden.

Bevægelse:

Af væsentlig betydning. Flydende og fri bevægelse, hvor forbenene strækkes godt frem,

og bagbenene yder kraftfuldt fraskub, således at hunden bevæger sig præcist både for og bag. Haseled og knæ må aldrig virke stive, og tæerne må ikke slæbes, når benene føre fremefter.

Pels:

Hårlag: Glat, kort og tætliggende uden at være for fin i strukturen. Hundens hele kontur er ren

i linierne og uden lange hår. En langhåret, blød pels med "fjer" er særdeles uønsket.

Farve: I almindelighed sort, hvid og tan (tricolour) eller lemo og hvid (bicolour), men enhver anerkendt hound-farve accepteres.

Størrelse:

Skulderhøjde 33 - 38 cm.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen,

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 5. MARTS 1998