Avlsregler

 

Før Parring:

For hunde født før 1.Januar 2005.

1. At begge hundene har en DHL anerkendt stambog/stamtavle.

2. Såfremt hanhunden ikke har minimum en 2. præmie i unghunde eller åben klasse, på et DHL's egne skuer eller udstillinger, skal der foreligge en dyrlægeerklæring på, at hunden ikke er kryptochid, denne dyrlægerklæring skal være udstedt efter hunden er fyldt 12 måneder.

 

For hunde født mellem 1. Januar 2005 og 28. februar 2008.

1. At begge hundene har en DHL anerkendt stambog/stamtavle.

2. At begge hundene har været udstillet på en af DHL's egne skuer eller udstillinger og her fået minimum en 2. præmie i unghunde eller åben klasse.

(eneste undtagelse for ovenstående regel er, såfremt det er en "lånt" han, anerkendes udstillingsresultat fra de DHL samarbejdende klubber).

 

For hunde født 1. marts 2008 og derefter

Begge hundene skal fremstilles i klassen ”avlskåring” på et af DHL's skuer eller udstillinger.

(eneste undtagelse for ovenstående regel er, såfremt det er en "lånt" han, anerkendes kåringsresultat fra de DHL samarbejdende klubber).

Hunderacer under 45 cm., kan tidligst avlskåres, når de er fyldt 12 måneder.

Hunde, der iflg. standarden er under 45 cm, skal være fyldt mindst 15 måneder for

at kunne indgå i avl.

 

Hunderacer over 45 cm., kan tidligst avlskåres, når de er fyldt 15 måneder.

Hunde, der iflg. standarden er over 45 cm, skal være fyldt mindst 18 måneder for

at kunne indgå i avl.

 

HD-Fotografering:

For hunde over 45cm, er HD-fotografering OBLIGATORISK pr. 1. januar 2002.

Cocker Spaniels født efter 1. april 2003 skal ligeledes HD- fotgraferes, inden de indgår i avl.

Grand Danois født efter 1. marts 2006 skal ligeledes HD- fotgraferes, inden de indgår i avl.

 

HD & AD-Fotografering:

Schæferhunde, af alle racevarianter, født efter 1. april 2008, skal

både HD & AD-fotgraferes, inden de indgår i avl.

Kun hunde med HD-A eller HD-B anerkendes til avl.

Kun Schæferhunde med AD status 0-0 til 1-1 anerkendes til avl.

Gebyr for HD & AD-diagnose SKAL forudbetales og andrager pt. kr. 600,00

Gebyret dækker både HD & AD, men kan ikke deles, selvom I evt. kun ønsker HD-fotografering

Husk! Inden I får taget røntgenbilleder hos dyrlægen, at hente eller bestille blanketten,

der skal bruges, da dyrlægen skal udfylde denne med alle de påkrævede

oplysninger. Blanketten kan hentes på DHL’s hjemmeside under ”Blanketter”

 

Kun HD & AD resultater fra DHL anerkendes til avl, dog anerkendes resultater også fra

DRC & DKK, såfremt det er en "lånt" han.

 

Merle:

Hunde med merle-gen, kan under ingen omstændigheder benyttes i avl i DHL!!!

 

REVIDEREDE AVLSREGLER: Indavlsprocenten må højst være 6,25%.

Hund som parres med sin mor / far

25 %

Hund som parres med sin søster / bror

25 %

Hund som parres med sin halvsøster / -bror

12,5 %

Hund som parres med sin bedsteforælder

12,5 %

Hund som parres med sin moster / morbror

12,5 %

Hund som parres med sin faster / farbror

12,5 %

Hund som parres med sin halvmoster / -morbror

6,25 %

Hund som parres med sin halvfaster / -farbror

6,25 %

Hund som parres med sin kusine / fætter

6,25 %

 

Der gives IKKE dispensation fra reglerne om avl !!

 

 

 

Danske Hundeejeres Landsforening
DHL's sekretariat:
Eskebjergvej 21, 4593 Eskebjerg
Kontortid: Mandag & Onsdag fra 11.00 til 17.00
Tlf: 39 69 75 79
Reg. Nr. 0575  konto. Nr. 5682517
Giro: .568-2517
CVR nr.: 18476681
E-Mail: dhl-hund@live.dk