UCI ANERKENDT RACE STANDARD

ALTDEUTSCHER SCHÆFERHUND

Anvendelse:

Alsidig brugs-, hyrde- og tjenestehund.

Helhedsindtryk:

Den Altdeutsche Schæfer er af medium størrelse. Den ideelle størrelse er 62,5 cm for hanner

og 57,5 cm for tæver.
En afvigelse på 2,5 cm over eller under, er tilladt.
Overskridelser opad, trækker ikke ned i brugs & avlskvaliet.

Den Altdeutsche Schæfer er lidt aflang, stærk og godt bemusklet.
Dens ben er tørre og strukturen er fast.
Forholdet mellem højde og længde og placering af lemmer (vinkler) er koordineret, således at en bred vandret plads, over krydset er velplaceret.

Den har en vejr-bestandig pels.
Et behageligt udseende er ønskeligt, men effektiviteten af hundens brug, skal man ikke være i tvivl om.

Dens kønspræg skal være udtalt, dvs. hanner skal udvise tydelig maskulinitet og tæver det modsatte, således at man aldrig er i tvivl om, at man ser på en han eller en tæve.
Billedet af Altdeutsche Schæfer giver indtryk af en hund, med uspoleret karakter, intelligens og behændighed, som til alle tider og i alle situationer er velafbalanceret.

Dens måde at bevæge sig på, gør ikke ”seeren” i tvivl om at det er en sund sjæl, i et sundt legeme, og dermed de fysiske og åndelige rammer er i harmoni, hvilket giver mulighed for stor vedholdenhed og dermed mulighed for at blive brugt som brugshund.

Kun erfarne kendere af racen, er i stand til at vurdere om en ADS har de helt rigtige brugshundeevner.
Derfor er det kun kendere af racen der bør være ansvarlige for at ”brugsteste” racen, således at det er muligt at kontrollere, at hundens mentale tilstand vurderes korrekt.

Den har et sprudlende temperament, og er i stand til at tilpasse sig enhver ”arbejdssituation”, hvilket den bør udføre med glæde og af egen fri vilje.

Den skal være i stand til at udvise mod og hårdhed, når det kommer til at forsvare sin leder og dennes ejendom.

Den skal være angrebsivrig, hvis dens leder ønsker det, men skal som sådan udvise opmærksomhed, være en lydig og behagelig ”kammerat” der er trofast overfor sin familie og sit hjem. Den er især glad for børn og andre dyr og er upartisk i sin omgang med mennesker i det hele taget

Alt i alt en harmonisk hund, naturligt adelig af udseende, og med en respektfuld indstilling til omverdenen.

Vinkling & bevægelse:

Den Altdeutsche Schæfer er en ”traver”.

Lemmerne skal være afstemt sådan efter hinanden i længde og vinkling, at hunden uden væsentlig ændring af ryglinien kan føre bagbenet frem til kroppen og foretage et nøje tilsvarende fremgreb med forbenet Enhver tendens til overvinkling af bagparten forringer fasthed og udholdenhed og dermed brugsdygtigheden. Ved korrekte bygningsforhold og vinkling opnås en jordvindende gangart, der forløber lavt hen over jorden og giver indtryk af en let og ubesværet bevægelse fremad. Da hovedet holdes fremstrakt, og halen er let løftet, dannes i regelmæssigt og roligt trav, en blødt svungen og ubrudt ryglinie fra ørespidserne hen over nakke og ryg til halespids.

Temperament, karakter

Den Altdeutshe Schæferhund er meget mere social end den "almindelige" Schæfer, den er nervefast, opmærksom, upartiskhed, selvsikker, årvågenhed, besidder stor loyalitet og integritet,

& anvendelse:

og modet til at kæmpe hårdt, er de mest slående træk ved en Altdeutsche Schäferhundes.

Dette gør den til en glimrende brugshund i almindelighed, men især på følgende områder; vagt - som ledsagerhund, beskyttelse og hyrdehund
Dens udprægede ”lugtesans”, kombineret med en spændstig bygning, gør det muligt for den uden fysisk anstrengelse, stil og roligt at sikre spor, hvilket også gør den yderst velegnet, som spor og ”søge” hund, til mange forskellige formål.

Hoved:

Hovedet er kileformet og svarer i størrelse til kroppen {dets længde er ca. 40% af 

skulderhøjden), uden at være groft eller overdrevent langt. Hovedet som helhed virker tørt og er moderat bredt mellem ørerne. Set forfra og fra siden er panden kun let hvælvet, uden eller med kun svagt antydet midterfure. Forholdet mellem skalle og næseparti er som 50% til 50%.

Skallens bredde svarer omtrent til dens længde. Skallen bliver (set fra oven) gradvis smallere fra ørerne mod næsen og går med det skråt forløbende, ikke skarpt udformede stop over i næsepartiet. Over- og underkæbe er kraftigt udviklede. Næseryggen er lige og ønskes hverken sadelformet eller hvælvet. Læberne er stramme, godt sluttende og af mørk farve

Tandsæt:

Skal være kraftigt, sundt og fuldstændigt ( 42 trender svarende til tandformlen).

Schæferhunden har saksebid, dvs. at fortænderne som klingerne på en saks griber over hinanden sådan, at overkæbens fortænder skærer ned foran under- tænderne. Tangbid, over- og underbid er fejl, ligeledes for store mellemrum mellem tænderne (spredt tandstilling). Det er også en fejl, hvis fortænderne er placeret i en ret linie. Kæbeknoglerne skal være kraftigt udviklede for at give trenderne dybt fæste i kæbebenet.

Øjne:

Middelstore, mandelformede, let skråtstillede og ikke fremtrædende. Øjenfarven skal være

så mørk som muligt. Lyse, stikkende øjne ønskes ikke, da de skæmmer hundens udtryk.

Ører:

Schæferhunden har middelstore Stå-ører, der bæres rejste og ensartede (ikke drejet ud mod

siderne). De løber ud i en spids og vender øreåbningen fremefter. Kipører og hængeører er en fejl. Det er ikke en fejl, når ørerne under bevægelse eller i hvilestilling bæres tilbagelagt.

Hals:

Halsen skal være kraftig, godt muskuløs og uden løs halshud. Vinklen mellem hals og

krop (vandret) er ca. 45°.

Krop:

Kroppens længde vil være ca. 110 til 117% af skulderhøjden.

Overlinien forløber uden synlig afbrydelse fra halsens ansætning over den veludviklede manke

og den i forhold til vandret ganske let faldende ryg, til det let faldende kryds. Ryggen er fast, kraftig og velforsynet med muskler. Lænden er bred, kraftigt udviklet og godt muskuløs. Krydset skal værelangt og let faldende (ca. 23° mod vandret), og går uden afbrydelse af overlinien over i hale-ansatsen.

Brystet: Skal være moderat bredt, underbrystet så langt og markeret som muligt. Brystdybden skal udgøre fra 45 til 48% af skulder- højden. Ribbenene skalvære moderat hvælvede. En tøndeformet brystkasse er lige så fejlagtig som en fladribbet.

Halen: Når mindst til haseleddet, dog ikke længere end til midt på mellemfoden. Den har en noget længere behåring på undersiden (busket) og bæres i en blødt nedhængende bue. Når hunden er opildnet og under bevægelse, bæres halen højere, dog aldrig over vandret. Operative, korrigerende indgreb er forbudt.

Forpart:

Forbenene er set fra alle sider lige, og set forfra absolut parallelle. Skulderblad og overarm

er lige lange og er ved kraftig muskulatur fast lejret mod kroppen.

Vinklen mellem skulderblad og overarm er ideelt 90 , oftest dog op til110°.

Albuerne må hverken i stand eller under bevægelse drejes udefter, og lige så lidt må de være indtrukne. Underarmene er set fra alle sider lige og stillet absolut parallelt med hinanden, tørre og med fast muskulatur. Mellemhånden har en længde på ca. 1/3 af underarmen og danner med den en vinkel på ca. 22°. såvel for skratstillet mellemhånd (over 22°) som for stejl ( under 20°) forringer brugsegnetheden, især udholdenheden

Bagpart:

Krydset er bredt med stærke muskler.

Bagbenene er stillet let bagud, og set bagfra parallelle. Over- og underlår er omtrent af samme

længde og danner en vinkel på ca. 120°. Køllerne er kraftige og godt muskuløse.

Haseleddet: Er kraftigt udviklet og fast, og mellemfoden stillet lodret under haseleddet

Poterne:

Er sluttede, let hvælvede, med hårde, men ikke sprukne, mørkfarvede trædepuder.

Kløerne er kraftige, krumme og ligeledes mørkfarvede

Bevægelse:

Schæferhunden er en traver. Lemmerne skal være afstemt sådan efter hinanden i længde

og vinkling, at hunden uden væsentlig ændring af ryglinien kan føre bagbenet frem til kroppen og foretage et nøje tilsvarende fremgreb med forbenet.

Enhver tendens til overvinkling af bagparten forringer fasthed og udholdenhed og dermed brugsdygtigheden. Ved korrekte bygningsforhold og vinkling opnås en jordvindende gangart, der forløber lavt hen over jorden og giver indtryk af en let og ubesværet bevægelse fremad. Da hovedet holdes fremstrakt, og halen er let løftet, dannes i regelmæssigt og roligt trav, en blødt svungen og ubrudt ryglinie fra ørespidserne hen over nakke og ryg til halespids.

Pels:

Farve: Sort med rødbrune, brune, gule til lyst grå aftegninger. Ensfarvet sort eller grå,

hos grå hunde mørkere schatteringer. Sort sadel og maske. Ubetydelige, hvide aftegninger på brystet såvel som meget lyse indersider af benene er tilladte, men uønskede. Næsen skal hos alle farvevarianter være sort. Manglende maske, lys eller stikkende øjenfarve, såvel som lyse til hvidlige aftegninger på brystet og indvendig på benene, lyse kløer og rød halespids, bedømmes som pigmentsvaghed. Underulden har en let gråtone. Farven hvid er ikke tilladt.

Hårlag:

A) Langstockhåret Altdeutsche Schæfer:

De enkelte hår er længere og ikke altid lige og ikke særlig tætliggende til kroppen.

Især i øregangen, bag ørerne, på bagsiden af underarm og sædvanligvis i lænden, er håret betydeligt længere, de danner somme tider ”ørefryns” på ørerne og ”faner” fra albue og op ad benet.

Halen er busket, med en mindre udtalt fane.

B) den langhårede tyske Schæfer:

Håret er betydeligt længere end de langstockhaarigen hund, normalt meget bløde og scheitelt normalt på bagsiden.
Den må kun have underuld i lænderegion, hvilket den i øvrigt ofte slet ikke har, dette er ikke en fejl.
Den langhårede tyske Schæfer er ikke vejrbestandighed og effektiviteten af den evnersom hyrdehund er derfor betydeligt minimeret. Derfor er langhåret Schæfere uønskede.

Størrelse, vægt:

Skulderhøjde hanner 60-65 cm, vægt 30-40 kg. og tæver 55-60 cm vægt 22-32 kg.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen, skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Alvorlige fejl:

Afvigelser fra den foran beskrevne racestandard, der forringer brugsegenskaberne.

• Øre fejl: For lavt ansatte ved hovedets sider, kipører, indadstillede ører, bløde ører.

• Betydelige pigment mangler.

• Stærkt mangelfuld fasthed i bygningen.

• Tandfejl: Enhver afvigelse fra saksebid og fra tandformlen, med mindre der er tale om en diskvalificerende fejl (se nedenfor).

Diskvalificerende fejl:

A) Væsenssvage, bidske eller nervesvage hunde.

B) Hunde med påvist svær HD.

C) Monorchide og kryptorchide, såvel som hunde med tydeligt uens eller mangelfuldt udviklede testikler.

D) Hunde med skræmmende øre- eller halefejl.

E) Hunde med misdannelser.

F) Hunde med tandmangler i flg. tilfælde:

• - en p3 plus yderligere en tand, eller

• - en hjørnetand, eller

• - en p4, eller

• - en m1 eller m2, eller

• - tre eller flere manglende tænder.

G) Hunde med kæbefejl

• - overbid på 2 mm og derover.

• - underbid.

• - tangbid for samtlige fortænder.

H) Hunde med mere end 1 cm over- eller understørrelse.

I) Albinisme.

J) Pelsfarven hvid (også selvom øjne og kløer er mørke).

Racestandarden på langstockhåret Schæfer og Altdeutsche Schæferhund adskiller sig kun i forhold til den almindelige Schæfer i form af hårlængde, nemlig langt hår med underuld.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl